Natasha Stenbo Enetoft

Byrådsmedlem - KV21 kandidat

Venstre.dk

Nogle af de ting, jeg i en kommende byrådsperiode vil arbejde for:


Økonomi og samarbejde

Økonomien i Gribskov er god og på vej den rette vej,. Det skal vi også fremover sørge for den er. Det tror jeg bedst sker i et bredt samarbejde. Vi skal som folkevalgte respektere, at din nabo kan have stemt på andre end den politik, du står på mål for. Det brede samarbejde sikrer bedst hele Gribskovs befolkning bliver hørt.

Skøjte/Ishockeyhal i Gribskov

Gribskov kommune skal have en skøjte/ishockeyhal. Det vil være et gigantisk løft af Idrætsområdet – og ikke mindst tale ind i en af mine andre visioner om at Gribskov skal være en Idrætsvenlig kommune. Måske endda i samarbejde med Team Danmark.

Ambitiøs folkeskole

Folkeskolen i Gribskov bør være førstevalget. Vi skal i fællesskab udvikle folkeskolen med respekt for de enkelte skolers ret til selv at sætte dagsordenen. Vi skal sikre skolernes økonomi, så de har mulighed for mere end bare skal-opgaver.

Fritidsordning

Vi har i dag en rigtig fin fritidsordning i vores folkeskoler også kaldet FO. Faktum er dog, at vi mister mange børn, når de går omkring 3.-4. klasse. Hvad skal der til? Hvordan kan vi udvikle uden nødvendigvis at afvikle?

Større valgfrihed for forældre

Kommunen er til for borgerne, det må og skal aldrig være anderledes. Derfor vil jeg arbejde for en større valgfrihed på dagtilbudsområdet, så familierne får mulighed for at planlægge deres hverdag, så det passer ind hos dem og ikke så det passer ind i kommunens åbningstider.

Stævnepulje

Ligesom med Idrætspas, skal det også være muligt for foreninger at søge stævnemidler, til de medlemmer der i forvejen har idrætspas, så de på lige vilkår med andre kan deltage i stævner. 

Når vi gør ting sammen så bliver ejerskabet større, udviklingen bredere og det samfund som vi bor i, Gribskov bedre. 

Derfor tror jeg fuldt og fast på, at vi er stærkere sammen. Derfor hedder min hjemmeside Sammenervistærkest.dk

Vi har alle sammen indimellem brug for nogen at række ud til. Det kan være for at få hjælp, gøre opmærksom på problemstillinger eller noget helt tredje. Uanset hvad, er du velkommen til at kontakte mig, hvis du mener, jeg kan hjælpe dig. Vær opmærksom på at jeg kan ikke sagsbehandle, men jeg kan hjælpe dig videre i systemnet.

"Drømmene stopper aldrig, nogen er lige inden for rækkevidde og andre ligger lidt længere ude, i ja… fremtiden."

Mit navn er Natasha

Jeg er 39 år og bor i Ramløse med min mand Mads, der til daglig  er porteføljemanager hos Bank Invest og er lektor på CBS. Derudover er han medlem af skolebestyrelsen på Ramløse skole.

Sammen har vi 6 børn. Phillip på 19 og Alberte på 17, der går begge på Gribskov Gymnasium. Mathilde (7) og Ludvig(6) går på Ramløse skole. Benedikte (4) og Villum (1) bliver pt passet hjemme. Og selvfølgelig, ikke at glemme familiens nyeste medlem Marley. Han har i modsætning til os andre 4 ben og nyder at blive kløet bag øret.